Stress- og Angstklinikken
BEHANDLING AF STRESS, ANGST, ALLE FOBIER, JALOUSI,
LAVT SELVVÆRD, VREDE, DEPRESSION, SORG M.M.

Behandling med Akupunktur/Energi plastre

Nøglen til et bedre helbred

Forside

Om Karin Maria

Stressbehandling

Buteyko behandling

Psyko-, samtale- og Parterapi

Coaching/Sparringspartner

Tankefeltterapi (TFT)

 Smertebehandling

Reikihealing - Meditation

Regression

Polterabend

Kurser & Foredrag

Firmaevent & Konsulentassistance

.Prisliste

  Links samt Medlem af ...

Stjernegalleriet Kalender & Homeparty Succeshistorier fra klienter Tidligere arrangementer Pressestof
     
  Stressbehandling ...  
 

 
     
 

Vi bliver stressede, når kroppen og tankerne kører på et højere niveau end den enkelte person kan klare  fysisk/psykisk. Det er ikke nok at ”lægge sig på sofaen” og give kroppen lov til at hvile, hvis vi samtidig stresser den psykisk med tankerne.

Når vi får stress, sker der en række forandringer i vores hjerne og krop. Det sker, når vi kommer under pres og dette pres kan skyldes vores tanker, følelser eller noget udefrakommende. Kroppen kan ikke kende forskel på den stress, der skabes via tankerne og den stress, der kommer udefra.

Stress kan ramme alle! Både børn, unge, ældre og såmænd også dyr. Ens økonomiske og private status eller beskæf-tigelse har ingen betydning, da det er individuelt, hvor meget der skal til, før vi hver især bliver stressede.

Når vi bliver stressede aktiveres vores nervesystem, og der udskilles stresshormoner i kroppen. Ved kortvarig stress udskilles stresshormonet adrenalin. Dét sker, når vi er i pressede situationer, hvad enten det er psykisk eller fysisk, og det gør det muligt at præstere ekstra meget i en kort periode som f.eks. til en eksamen, eller når vi har travlt.

Adrenalin har kun positiv effekt i kort tid ad gangen, og produktionen af adrenalin falder hurtigt igen. Hvis ikke vi deaktiverer vores nervesystem igen, så påbegyndes/øges produktionen af kortisol, der er usundt for kroppen og hæmmer vores immunforsvar. Hvis man producerer kortisol i længere tid, påvirker det hjernen negativt, resulterer i dårligere hukommelse og man bliver mere ukoncentreret.

Endnu værre er, at man øger risikoen for blandt andet blodpropper, forhøjet blodtryk og type 2 diabetes. Disse sygdomme kan på sigt være livsfarlige, hvis ikke de opdages og behandles. 

Stress kan have både psykiske og fysiske årsager. Man kan tit undgå meget stress, ved simpelthen at sige nej til det man føler, man ikke kan overkomme.

 
     
 

Psykiske tegn på stress

- Føler utålmodighed

- Føler der konstant er mangel på tid

- Svært ved at vente blot få minutter, fordi tankerne kredser om de ting, der kunne være nået imens

- Har svært ved at lytte til andre

- Taler hurtigt

- Bliver lettere irriteret

- Laver fejl, der normalt ikke ville forekomme

- Glemsomhed

- Har mindre energi end normalt eller føler sig decideret udmattet

- Mangler lyst og finder ikke den samme fornøjelse ved tingene som tidligere

- Oplever ofte at bliver misforstået - eller slet ikke forstået

- Er meget nærtagende

- Er meget anspændt

- Er mistænksom

- Er i mindre eller højere grad deprimeret

- Mangler humor

- Er angst

- Er rastløs

- Føler en indre uro

- Har svært ved at falde i søvn, og vågner flere gange om natten

- Tankerne kredser om problemer i stedet for om løsninger

- Vedkommende er nødt til at yde en ekstra indsats, for at løse opgaver, der tidligere var rutinearbejde og blev løst uden ...problemer


Fysiske tegn på stress

- Træthed

- Søvnløshed

- Muskelspændinger og muskelsmerter især i nakke og ryg

- Hovedpine, migræne eller maveproblemer

- Åndedrætsbesvær (hyperventilation)

- Hjertebanken

- Brystsmerter

- Svimmelhed

- Nedsat potens og libido

- Rysten på hænderne

- Øget svedproduktion

- Appetitløshed

- Maveproblemer som smerter, forstoppelse, diarré, opkast, halsbrand osv.

- Hyppig sygdom (med almindelige sygdomme som f.eks. forkølelse, bronchitis, halsbetændelse og urinvejsinfektioner)

- At en kronisk sygdom bliver forværret

- Tics

 

Adfærdsmæssige reaktioner på stress

- Er dårlig til at pleje sociale relationer, og isolerer sig socialt

- Overser signaler og informationer, som de ikke burde have overset

- Glemmer aftaler

- Bliver sværere at omgås

- Har lavt selvværd

- Bliver nemt vred

- Har øget sygefravær

- Har let til gråd

- Laver flere fejl

- Har svært ved at tage beslutninger

- Øget forbrug af cigaretter, kaffe og alkohol

- Er følelseskold

- Reagerer aggressivt

- Har let ved at skændes med andre

- Nedsat præsentation på jobbet

 

© 2006 All rights reserved - Webdesign: stjernelyset

 


KLINIKKEN FOR TANKEFELTTERAPI, SAMTALETERAPI, PARTERAPI OG REIKIHEALING
slip frygt, angst, fobier, lavt selvværd, jalousi, vrede, sorg m.m. - få mere energi og glæde i hverdagen

Telefon 40 75 33 22
Nøglen til et bedre helbred

© 2006 All rights reserved - Webdesign: stjernelyset